Minas Tirith vagtstyrke indbyder til fest

Minas Tirith vagtstyrke indbyder til fest

Invitation

Efter Ringkrigen har Minas Tiriths vagtstyrken behov for at udnævne en ny kaptajn. Kaptajnen skal vælges af styrkens soldater. I er inviteret for at deltage i valget. Der vil inden valget blive udvalgt 2 kandidater og de vil under en overdådig fest vise deres værd. Derefter vil festens deltagere vælge hvem der skal være kaptajn for vagtstyrken og han/hun vil blive udnævnt ved en ceremoni.

Artiklen fra Bri's medlemsblad om banketten

Praktisk InformationPosted by Pippin Tue, May 27, 2008 13:46:43

Gondor Fest i Bri

Bri's vinterbanket blev afholdt d. 26/1. Årest tema var en fest hos Minas Tiriths vagter. Der skulle findes en ny kaptajn for styrken og han skulle vælges af deltagerne på banketten. Banketsalen var pyntet op i vagtens farver (Sort og sølv/hvid).

På Brodet lå en sort dug med sålvstjerner på og hver deltager i banketten havde en sort dækserviet med gondors træ og sine forbogstaver malet på.

Der var 11 deltagere på banketten. Pippin, Diamant, Salvia, Ananduriel, Caranduriel, Ferdibrand, Beren, Ethuil, Tom Bombadil, Saurons Mund og Beregond. Stort set alle havde lavet dragter med Gondors træ på maven. Beren og Ferdibrand var kandidater til posten som kaptajn. De skulle under banketten have 3 tests, for at se hvem der var mest egnet til posten. Jeg skulle på vegne af Kongen se til at alt gik rigtigt til. Beren og Ferdibrand havde været hjemme hos mig og syet to Gondor våbenfrakker til lejligheden.

Salvia stod for maden. Al maden kom fra middelalder og renæssance kogebøger. Salvia havde gjort en stor insats i at lave al den mad. Salvias Eglerio! Jeg stod for oppyntningen og planlægningen af banketten.

Vi startede med at Beren og Ferdibrand sloges med sværd, for at man kunne se deres kampevner. Det blev en lang og udmattende kamp, men endeligt gik Beren af med sejren.

Efter kampen kunne deltagerne sætte sig til bordene. 1. ret var: Suppe med løg og urter (fra Bi Skaarups kogebog ”middelaldermad” s. 67). Deltagerne i banketten gentog deres troskabsed til Gondor. Det er den samme ed, som jeg engang sværgede overfor Denethor, men den var selvfølgeligt ændret siden da, så man sværger troskab overfor Kongen og ikke hans marsk. Jeg svarede på eden på Kongens vegne.

2. ret var ”En ret af høns” fra Bente Leeds bog ”Danskernes mad i middelalderen” s. 35. Det var en slags indbagt hønsekødsret, med flotte Gondor symboler på toppen. Hertil fik vi rugbrød/meget groft brød. Mens vi spiste spillede Beren og Ferdibrand 3 spil backgammon, for at de kunne vse deres strategiske evner. Ferdibrand vandt Backgammonspilet med de 2 af de 3 spil. Derfor stod det lige i konkurancerne.

Da vi nåede frem til 3. ret, var baskgammonspillet færdigt. Til denne ret fik vi: Kalffekiød snart at stæge paa Spid. Hertil fik vi Lang hvid Kaal og dampede ærter (opskrifter fra Bi Skaarups kogebog Renæssancemad s. 93 og 127). Under denne ret holdt Beren og Ferdibrand hver en tale, hvor de fortalte hvorfor de selv syntes at de var den person vi skulle vælge til kaptajn. De benyttede begge ved denne lejlighed at fremhæve at deres konkurrant også ville blive en god kaptajn. Til efterret fik vi 3 forskellige tærter: En Mandeltærte at tilrede og tærte med En Moos aff Hindbær (opskrifter fra Bi Skaarups kogebog Renæssancemad s. 120, og 129). De med gitterdekorationen er Hindbærtærten. Der stod står der Bri på den.

Efter efterretten skulle det så afgøres hvem der skulle være kaptajn. Beren og Ferdibrand stillede sig op i enden af banketlokalet og så stillede banketdeltagerne sig op på række foran den de stemte på. Jeg var den sidste der stemte og da jeg skulle vælge ver der 5 personer i hver række. Jeg valgte min fætter Ferdibrand og han blev valgt som kaptajn.

Efter en pause havde vi ceremonier. Første ceremoni var en banketrelateret ceremoni. Ferdibrand skulle sværge sin ed som kaptajn. De næste ceremonier var Bri relaterede. Ananduriel og Salvia fik 2 års mærker og Pippin fik det nye 11 års mærke. Ananduriel og Salvia blev begge udnævnt til Borgere i Bri. Der blev ikke uddelt nogen fortjenst medalje. Efter disse ceremonier havde Beregond fra Forodrim i Stockholm en Ambassadegave. Det var en *** og en indbydelse til Forodrims jubilæum denne sommer.

Efter ceremonierne var der kaffe og kage. Tak til alle dem der arbejdede med banketten og dem der deltog.

  • Comments(0)//gondor.smial.dk/#post7

Så er festen forbi

Praktisk InformationPosted by Pippin Mon, January 28, 2008 09:59:24
Banketten foregik i lørdags. Det var en rigtig god fest med god mad og flot indretning. Tak til alle der deltog i året fest.

Billeder kan ses på følgende side:v http://www.bree.dk/Biblioteket/Billeder/vinterbanket08/index.html

Pippin

  • Comments(0)//gondor.smial.dk/#post6

Medlemsmødet om Gondor uniformer

Gondor UniformerPosted by Pippin Thu, January 03, 2008 06:26:28

Vi arbejdede med Gondor våbenfrakker på Bri's medlemsmøde i januar. De skal bruges til Bri's vinterbanket senere i måneden. Både Ferdibrand og Beren gik i gang med deres våbenfrakker. Senere skal Gondors træ males med stofmaling på forsiden af våbenfrakken.


På mødet blev der også diskuteret menuen, hvortil opskifterne stammer fra Renæssance-kogebogen.

  • Comments(0)//gondor.smial.dk/#post5

Lav en Gondor uniform

Gondor UniformerPosted by Pippin Tue, December 25, 2007 17:08:54
På Bri's medlemsmøde d. 2. januar laver vi Gondor Uniformer, så hvis du vil have sådan en, så tilmeld dig mødet, så du kan lave din egen. Du skal kun betale materiale omkostningerne, som jeg vil skyde på er under 50 kr.

Pippin

  • Comments(0)//gondor.smial.dk/#post4

Information

Praktisk InformationPosted by Pippin Fri, October 05, 2007 10:14:23

Festen er Bri's Vinterbanket. Den afholdes d. 26/1 – 08.

Banketten starter kl. 14.00. Adressen er: Lyngbyvej 438, 2820 Gentofte. Lige ved Brogårdsvej nedkørslen. Tag bus 184 og 150 S til Ikea-busstoppet. Der er også natbus til hhv. Nørreport og Lyngby station.

Banketten koster 200 kr. Tilmeldingerne og betalingen skal være Bri i hænde senest fredag d. 11. januar. Tilmeldinger skal sendes til pippin@bree.dk eller Kim Pierri, Roskildevænget 60, st. tv., 4000 Roskilde. Det er kun medlemer af Tolkienselskaber der kan tilmelde sig.

Da der er meget arbejde i forberedelserne vi ser gerne at man tilmelder sig så tidligt som muligt, da det vil hjælpe banketudvalget meget i planlægningen.

Medtag eget bestik, bægere, tallerkner og drikkevarer. Der vil blive salg et mindre antal øl.

Adersgrænsen for børn er på 1 år, ældre børn må blive hjemme.

Banketudvalget ser gerne at så mange som muligt vil påklæde sig i vagtstyrkens farver for stemningens skyld. Sort dragt med enten sølv eller hvid pynt. Dette er dog frivilligt.

  • Comments(0)//gondor.smial.dk/#post3

Inpiration til dragter

Gondor UniformerPosted by Pippin Fri, October 05, 2007 10:13:36

Hvis man har lyst til at lave en en Gondor uniform til banketten, så er der her et par link til inspiration.

Min side om de forskellige uniformer i bøgerne: http://pippin.dk/html/dragt2.html

De sider jeg har levet om min Gondor-uniform: http://pippin.dk/html/dragt.html

Her har jeg lagt et gif billede op af træet, som det er designet i filmen. Man kan evt. bruge det som skabelon: http://www.pierri.eu/gondor/skabelon.gif

Her er Lord of the Rings Costume's side om Gondorianere i filmen. http://www.alleycatscratch.com/lotr/Human/Gondor.htm

Det er selvfølgeligt frivilligt om man vil komme i Gondor-uniform.

  • Comments(0)//gondor.smial.dk/#post2